Der har gennem tiden været en vis debat omkring, hvorvidt bowling er en sport eller ej. Bowling er for mange blot en weekend underholdning, hvor du forsøger at ramme nogle kegler med familien eller vennerne. Det kan derfor være svært for folk at se det som andet end en uskyldig leg, og derfor kategoriserer de fleste det som et spil fremfor en sport.
Tager man dog et dybere blik på bowling og definitionen af, hvad en sport egentligt er, så peger det alligevel på, at bowling er ligeså meget en sport, som fodbold er.
Hvad er en sport?
Definitionen af en sport er ifølge den
danske ordbog: ”(konkurrencepræget) fysisk aktivitet eller spil der udøves enten individuelt eller i hold efter et bestemt sæt regler og ofte med brug af særligt udstyr og særlige redskaber”.
Når man læser ordbogens definition af, hvad betegnelsen af en sport er, så lader det altså til, at bowling hører hjemme i den kategori. Det er uden tvivl altid en konkurrencepræget aktivitet, da du spiller mod andre, og det handler om at vinde og tabe.
Dertil er der som i andre sportsgrene også et bestemt sæt regler og et særligt udstyr i form af bowlingkuglerne. Bowling er som bekendt ret ligetil med dens regler, hvor man får muligheden for at vælge en bowlingkugle, der skal kastes efter 10 kegler. Hvis man er heldig (eller dygtig) nok til at vælte dem alle på én gang, får man det, der bliver kaldt for en "strike", eller hvis man vælter dem i sit andet forsøg, så får man en "spare". Det har derfor uden tvivl sit eget regelsæt og sine særprægede udtryk.
De fleste har alligevel stadigvæk svært ved at se bowling som mere end et spil. Når man forespørger sig, så forbinder de fleste bowling med hygge, og ser det være tættere op af et spil som dart (der dog betegner sig selv som en idrætsorganisation) end en sport som fodbold.
Skal en sport være fysisk anstrengende?
Den generelle opfattelse er, at når det kommer til sport, så skal det være fysisk anstrengende. Det skal give dig sved på panden og udfordre dig. Det er noget, som de fleste måske kan afprøve, men langt de færreste kan udføre ekstremt godt.
Det er derfor, at sportskulturen trækker så meget interesse udefra, da den finder de få mennesker, der ser ud til at have et specielt talent i en sportsgren, samtidigt med en stor dedikation for selve sporten.
Fodboldspillere og basketspillere bliver næsten betragtet som guder, og stort set alle sidder klistret til tv-skærmen, når der er Super Bowl.
Men folk glemmer ofte, at en sport også handler om at udfordres psykisk fremfor fysisk. En sport som poker bliver ligeledes også mødt med et hævet øjebryn, når det betegnes som en sport. Hvordan skulle det kunne være en sport, når man sidder ved et bord og slet ikke bevæger sig?
Selvom det er korrekt, at poker ikke kræver nogen form for fysisk anstrengelse, så kan man uden tvivl sammenligne den psykiske anstrengelse og forberedelse, som pokerspillere må investere for at kunne yde sit bedste. Det handler om at lægge strategi og stærk disciplin, da man skal tage sig tid til at lære reglerne at kende, finde ud af ens styrke og afprøve ens evner.
På samme måde kræver bowling også, at man sætter sig ind i reglerne, afprøver sine evner og bruger tid på at øve sig, hvis man er interesseret i at forbedre sig.
Bowling er både en sport og et spil
Derfor kan man konkludere, at bowling ligesom så mange andre sportsgrene og spil både kan være sjov og seriøs. Det kan være et sjovt spil en fredag aften med vennerne, men det kan også være en sport, hvis man er interesseret i at gøre det til én.
Det afspejles også klart, når vi ser Danmarks Bowling Forbund blive inviteret til at være en del af ”Atleternes talersol”.
Bowling vil derfor leve videre som både underholdning og sjov, samtidigt med den vokser som en sport for dem, der har talent, interesse og tålmodig til at gøre det til det.